Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt, landsdækkende specialmuseum, hvis mål er at udforske, opbygge samlinger og sprede viden om kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie.
Kvindemuseet har i årenes løb produceret en lang række særudstillinger af såvel historisk som aktuel karakter - kulturhistoriske udstillinger og kunstudstillinger. Som landsdækkende specialmuseum har museet et alsidigt samarbejde med museer rundt om i landet/norden/verden.
Kvindemuseet opstod som græsrodsbevægelse i forlængelse af den nye kvindebevægelse.
For præsentation af udvalgte dele af kvindemuseets samlinger kan vi anbefale et opslag på Danske Museer Online eller direkte på Kvindemuseet i Danmark
Museet får et fast årligt driftstilskud fra Århus Kommune og staten på tilsammen ca. 3 millioner og har et årsbudget på ca. 12 millioner. Det betyder at der hvert år skaffes millionbeløb til projekter af forskellig art.
Museet gæstes årligt af ca. 43.000 personer fra ind- og udland. |